Canada
![Canadas placering (grøn) [Forklaring]](/web/20200528201023/https://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Canada_(orthographic_projection).svg)
+0,863 (2015)
Canada er et land i Nordamerika, der ligesom USA strækker sig fra Atlanterhavet i øst og til Stillehavet i vest. Nord for Canada ligger Nordpolen og Arktiske hav. Den eneste landegrænse er den til USA mod syd og nordvest (Alaska). Regnet efter samlet areal (land og ferskvand) er Canada verdens næststørste land. Hvis man kun medregner landarealet (9.093.507 km²), er landet det fjerdestørste i verden.
Indianere indvandrede som de første til Canada for omkring 12.000 år siden. Inuitterne kom derefter for omkring 5.000 år siden. Fra Grønland sejlede nordboerne til Canadas østkyst i 1000-tallet.
Europæere kom til østkysten i 1400-tallet[13] og begyndte kolonisering omkring år 1600. Kolonisterne bestod overvejende af franskmænd og englændere. I den tid bredte betegnelsen Canada sig – et oprindeligt irokesisk stednavn.
Landet er en forbundsstat med 10 provinser og tre territorier. Styreformen er parlamentarisme med en premierminister som regeringsleder. Den britiske monark er formelt statsoverhoved. Canada er officielt tosproget: Man taler engelsk i det meste af landet, men i provinserne Québec og dele af New Brunswick, Ontario og Manitoba er hovedsproget fransk. Der er cirka 80.000 danske canadiere. [kilde mangler]
Historie[redigér | redigér wikikode]
Uddybende artikel: Canadas historieIndianere, som i Canada benævnes 1st nations people, menes at have indvandret fra Asien for 10.000-30.000 år siden over en passage mellem Sibirien og Alaska. Da europæerne begyndte at befolke Canada, levede der en hel række naturfolk – enten som nomader eller fastboende. De ernærede sig primært ved jagt, fiskeri og landbrug.
De første kontakter mellem de indfødte og europæerne fandt sted omkring år 1000, da nordiske vikinger slog sig ned for en periode på Newfoundland. Men der gik yderligere 600 år, før indvandringen for alvor tog fat.
Europæiske opdagelsesrejsende udforskede vandene i Nordamerika for at finde en ny rute til de rige markeder i Orienten. Skønt opdagelsesrejsende som Giovanni Caboto, Jacques Cartier og Samuel de Champlain aldrig fandt en rute til Kina eller Indien, fandt de noget, som var lige så værdifuldt: Rige fiskevande og gode muligheder for pelsjægere, som her kunne jage bæver, ræv og bjørn, der alle var eftertragtede for deres skind.
Først franskmændene og lidt senere englænderne anlagde permanente bosættelser i begyndelsen af 1600-tallet. Det var uundgåeligt, at Nordamerika blev inddraget i magtkampe mellem England og Frankrig. Efter Québecs fald i 1759 måtte Frankrig ved Freden i Paris overdrage alle de franske besiddelser øst for Mississippi til Storbritannien. Under det engelske styre havde den fransktalende del af Canada det ene mål at bevare deres traditioner, sprog og kultur. En lov vedtaget i 1774 anerkendte officielt fransk civilret og garanterede religionsfrihed samt sprogfrihed.
Et stort antal engelsktalende kolonister (loyalists), som ønskede at forblive tro mod det engelske overherredømme, søgte ophold i Canada, efter afslutningen på USA's uafhængighedskrig i 1783.
Efter dannelsen af et kraftfuldt USA efter den amerikanske borgerkrig følte nogle politikere, at en sammenslutning af de britiske kolonier var den eneste måde at forhindre en sammenslutning med USA. I 1867 blev Canada East, Canada West, Nova Scotia og New Brunswick lagt sammen som the Dominion of Canada.
Efter 1. verdenskrig voksede Canada langsomt i status og velstand. Landet blev i 1931 medlem af the Commonwealth og fik komplet selvstyre, efter at Storbritannien underskrev The Statute of Westminster. Under 2. verdenskrig kæmpede Canada endnu en gang sammen med Storbritannien mod Tyskland. Denne gang blev der indgået en forsvarspagt med USA, som efter angrebet på Pearl Harbor førte til, at Canada erklærede krig mod Japan.
Siden 2. verdenskrig er Canadas økonomi fortsat med at vokse. Denne vækst i kombination med offentlige socialprogrammer, pensionsordninger, sygesikring og arbejdsløshedsforsikringer har givet canadierne en høj levestandard og en god livskvalitet.
I 1970'erne og 80'erne opstod gnidninger mellem provinsen Québec og de øvrige canadiske provinser om det franske sprogs brug og status. Da Canadas forfatning i 1982 blev ændret, nægtede Québec at ratificere den.
Politik[redigér | redigér wikikode]
Uddybende artikel: Canadas politikDen canadiske regent er Dronning Elizabeth II, mens landet styres af det canadiske parlament, hvor Justin Trudeau for tiden er premierminister. Styreformen er parlamentarisme.
Canada er medlem af OECD, NATO, FN, APEC, G8 og en række andre internationale organisationer.
Canada var i mange år uden nationalflag og brugte det britiske koffardiflag med Canadas skjold i det røde felt. I begyndelsen af 1960'erne øgedes interessen for at få et eget nationalflag. Som resultat blev nationalflaget med ahornbladet indført af parlamentet i 1965.
Geografi[redigér | redigér wikikode]
Uddybende artikel: Canadas geografiDer er 5.500 kilometer fra Canadas øst- til vestkyst. Fra nord til syd måler landet cirka 4.600 kilometer. Omkring 92 % af canadierne bor mindre end 300 kilometer fra grænsen til USA. Mangfoldighed er et kendetegn for Canadas geografi, omfattende frugtbare sletter til agerbrug, udbredte bjergområder, søer og floder. De vildsomme skove må i det fjerne nord give plads for arktisk tundra. Der er store klimatiske variationer i dette enorme land, fra den permanent frosne iskappe i nord til den rige vegetation langs British Columbias vestkyst. Skønt søer og skove dækker store områder, er der bjerge, prærier og oven i købet en mindre ørken. Prærie dækker Manitoba, Saskatchewan og store dele af Alberta. Disse tidligere græsområder er nu omlagt til Canadas enorme hvedeproduktion.
Canada er et rigt land. De vigtigste naturlige ressourcer er naturgas, olie, guld, kul, kobber, jern, nikkel, uran og zink, tillige med træ og vand. Canada har en rig flora og fauna. Landet omfatter otte vegetationszoner, de fleste domineret af skov. De mest almindelige træer er grøn douglasgran, kæmpethuja, weymuthfyr og sukkerahorn, et af Canadas bedst kendte symboler – ahornbladet har været i det nationale flag siden 1965. Dyrene omfatter blandt andre sortbjørn, den brune bjørn, isbjørn, nordamerikansk bæver, amerikansk bison, ulv, prærieulv, los, puma, rådyr, elg og rensdyr. Dertil kommer mere end 500 fuglearter som fx canadagås.
Canada har mere end 100 nationalparker og historiske steder og mindesmærker for at hædre mennesker, steder og begivenheder, som har spillet en rolle i landets historie. Hele 37 nationalparker findes spredt ud over landet, fx Banff, som ligger på de østlige bjergsider af Albertas Rockybjerge.
Efter Canadas beslutning om at opfatte tjæresand som almindelig olie har landet nu verdens næststørste beviste oliereserver.
Fakta[redigér | redigér wikikode]
- Grænsestrækning på land total: 8.893 kilometer.
- Landegrænser: USA 8.893 kilometer (2.477 kilometer med Alaska).
- Kystlinje: 243.791 kilometer
- Højeste punkt er det 5.929 meter høje Mount Logan.
- Naturressourcer: Olie, naturgas, fisk, salt, uran, jern, nikkel, zink, guld, bly, sølv, tømmer, grus og sand.
Jordfordeling[redigér | redigér wikikode]
- Opdyrket jord: 5 %.
- Blivende afgrøder: 0 %.
- Blivende græsgange: 3 %.
- Skov og skovstrækninger: 54 %.
- Andet: 38 % (1993).
- Opdyrket landområde: 6,9 % af landarealet (Verdensbanken 2015).
Økologi: Under debat: Luftforurening, forurening fra biler og kraftværker, drikkevand samt overfladevandsforurening fra landbrug og sprøjtemiddelrester.
Canadas størte byer er Toronto, Montréal, Vancouver, Calgary, Ottawa, Halifax, Edmonton og Winnipeg.
Provinser og territorier[redigér | redigér wikikode]
Uddybende artikel: Canadas provinser og territorier
Canadas 10 provinser med provinsernes hovedbyer i parentes:
- Alberta (Edmonton)
- Britisk Columbia (Victoria)
- Manitoba (Winnipeg)
- New Brunswick (Fredericton)
- Newfoundland og Labrador (St. John's)
- Nova Scotia (Halifax)
- Ontario (Toronto)
- Prince Edward Island (Charlottetown)
- Québec (Québec)
- Saskatchewan (Regina)
Canada har tre territorier:
Økonomi[redigér | redigér wikikode]
Uddybende artikel: Canadas økonomiCanada er et moderne i-land med den tertiære sektor som den største. Landets store olie- mine- og skovbrugs-industri betyder, at Canada tillige har en relativt stor primær sektor. Canada har efter nordamerikansk målestok et veludbygget velfærdssystem. Skatten og den sociale understøttelse er noget højere end i USA. Canadas vigtigste handelspartner er USA. Canadas eksport til USA udgør 20 % af landets BNP. Omvendt så udgør USA's eksport til Canada blot 3 % af USA's BNP. Canada har et underskud på betalingsbalancen, men ikke nær så stort som fx det amerikanske.
Demografi[redigér | redigér wikikode]
Uddybende artikel: Canadas demografi
Størsteparten af befolkningen, 77 %, lever i byer, heraf 31 % i de tre største byer: Toronto, Montréal og Vancouver. Engelsk er modersmål for op mod 16 millioner canadiere, mens cirka 6,5 millioner har fransk som modersmål. Disse er Canadas to officielle sprog. Mange canadiere har desuden et andet modersmål, eksempelvis italiensk, kinesisk, tysk, portugisisk, polsk, nederlandsk, græsk eller andre sprog – for ikke at nævne dansk.
Op mod 42 % af den canadiske befolkning er katolikker. Canadas næststørste religion er protestantisme, som praktiseres af 38 % af befolkningen. Andre væsentlige religioner er islam, buddhisme og jødedom.
Af landets befolkning er 66 % af europæisk afstamning, 26 % har en blandet etnisk baggrund, 2 % er indianere og 6 % af asiatisk afstamning. Der sker indvandring til Canada fra en bred vifte af lande.
Kultur[redigér | redigér wikikode]
Uddybende artikel: Canadas kulturCanada er et stort land, og der er forskel i mentaliteten fra kyst til kyst. De vestlige provinser er mere amerikansk orienterede, mens det folkerige Ontario og de østlige (atlantiske) provinser nok er det område i hele Nord- og Sydamerika, der er tættest på nordeuropæere. I Québec taler man fransk efter 7-årskrigen, hvor englænderne vandt i USA og smed franskmændene op til nordvest-Canada. Siden har man holdt fast i det franske sprog i dette område.
Populærkultur[redigér | redigér wikikode]
South Park[redigér | redigér wikikode]
I kult-tegneserien South Park fremstilles Canada som et bagvendt og tosset samfund. Denne fremstilling ses blandt andet i South Park filmen South Park: Bigger, Longer & Uncut, samt afsnit 15 i sæson 7 It's Christmas in Canada [1]. Her er Canadas vejsystem genstand for satiren, hvilket fører til sangen "Follow the Only Road", der fortæller, at Canada kun har en vej, The Only Road.
I South Park ser canadiere derudover anderledes ud end resten af karakterne, da deres hoveder er delt op i to dele, som ikke sidder sammen, når karaktererne snakker.
Forsvar[redigér | redigér wikikode]
I 2011 blev det canadiske militær opdelt i tre selvstændige værn, efter at man siden 1968 havde haft enhedsværnet Canadian Armed Forces/Forces Armées Canadiennes.
Den canadiske hær Canadian Army/Armée canadienne har rødder tilbage til 1867 og deltog både i 1. og 2. verdenskrig. I 1968-2011 havde LFC (Canadian Forces Land Force Command/Commandement de la force terrestre) ansvaret for landstyrkerne.
Den canadiske flåde Royal Canadian Navy/Marine royale canadienne er fra 1911 og deltog i begge verdenskrige. I 1968-2011 havde MARCOM (Canadian Forces Maritime Command/Commandement maritime) ansvaret for flådestyrkerne.
Det canadiske flyvevåben Royal Canadian Air Force/Aviation royale canadienne er fra 1924 og deltog i 2. verdenskrig. I 1968-2011 havde AIRCOM (Canadian Forces Air Command/Commandement aérien du Canada) ansvaret for flystyrkerne.
Derudover findes kystvagten (Canadian Coast Guard/Garde côtière canadienne), der hører under fiskeriministeriet.
Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- The World Factbook om Canada
- Leksikon for det 21. århundrede
- canada-photos
- Pressefrihedsindeks: Rangeret 5 ud af 139 lande.
Noter[redigér | redigér wikikode]
- ^ D. Michael Jackson (2013). The Crown and Canadian Federalism. Dundurn. s. 199. ISBN 978-1-4597-0989-8.
- ^ "Official Languages Act" (PDF). Department of Justice, Northwest Territories. Hentet 1. november 2009.
- ^ "Ethnocultural Portrait of Canada Highlight Tables, 2006 Census". Statistics Canada. Hentet 10. oktober 2009.
- ^ "Religions in Canada—Census 2011". Statistics Canada/Statistique Canada.
- ^ "Queen and Canada". The Royal Household. Hentet 19. oktober 2009.
- ^ "CANSIM – 051-0005 – Estimates of population, Canada, provinces and territories" (engelsk). Statistics Canada. 2016. Hentet 18. december 2016.
- ^ Statistics Canada (30. januar 2013). "Population and dwelling counts, for Canada, provinces and territories, 2011 and 2006 censuses" (engelsk). Hentet 2. december 2013.
- ^ Canada Verdensbanken. Besøgt 31. januar 2017.
- ^ a b c International Monetary Fund. "Report for Selected Countries and Subjects: Canada". Hentet 13. august 2016.
- ^ "World Economic Outlook Database". International Monetary Fund. Oktober 2016.
- ^ "GINI index". The World Bank. Hentet 23. oktober 2014.
- ^ "Human development report" (PDF). UNDP. 2015. Hentet 14. december 2015.
- ^ Sonneborn, Liz (January 2007). Chronology of American Indian History. Infobase Publishing. s. 2-12. ISBN 978-0-8160-6770-1.
| ||||||||||
.png){kind=small}
| ||||||||
| ||||||||
|
