Ruslands invasion af Ukraine 2022

Redigér links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ambox currentevent.svgDenne artikel beskriver en aktuel begivenhed
Informationerne kan blive ændret hurtigt, som begivenheden skrider frem.
Ruslands invasion af Ukraine 2022
Del af Den russisk-ukrainske krig
Den militære situation fra 4. marts 2023        Kontrolleres af Ukraine          Kontrolleres af Rusland
Den militære situation fra 4. marts 2023
       Kontrolleres af Ukraine          Kontrolleres af Rusland
Dato 24. februar 2022 - nu
Sted Ukraine
Parter
Ledere
Styrke
  •  Rusland:
    ~175.000–190.000[1][2]

FR Donetsk

FR Lugansk

  •  Ukraine:
  • 209.000 (hær)
  • 102.000 (paramilitær)
  • 900.000 (reserve)[3]

Ruslands invasion af Ukraine 2022 er en igangværende krig i Ukraine, der begyndte den 24. februar 2022.[4] Efter en mangeårig periode med tilkendegivelser af modstand mod NATO's fortsatte udvidelse kom Rusland i december 2021 med to traktatudkast om bl.a. afståelse af alliancens "åben dør"-politik i forhold til Ukraine.[5][6] I januar 2022 afviste USA og NATO at indgå aftale om dette.[7][8] Den 21. februar 2022 anerkendte Rusland folkerepublikkerne Donetsk og Lugansk i Donbas som selvstændige stater.[9] Den 24. februar 2022 meddelte Ruslands præsident Vladimir Putin at have modtaget en anmodning om hjælp fra de to separatistrepublikker og i denne sammenhæng at have besluttet at udføre en militæroperation i Ukraine.[10]

Ukraines præsident Volodymyr Zelenskij annoncerede samme dag militær undtagelsestilstand og generel mobilisering.[11] I Rusland blev der afholdt antikrigsdemonstrationer, og der blev meldt om anholdelser af demonstranter i den forbindelse.[12] FN's generalforsamling vedtog resolution ES-11/1, hvori militæroperationen fordømmes.[13]

En række vestlige lande besluttede at støtte Ukraine med militært og humanitært udstyr[14] samtidigt med at indføre sanktioner mod Rusland.[15][16] Men som konsekvens af krigen og sanktionerne mod Rusland og Hviderusland, herunder den russiske stop for levering af gas til Europa, har det medført vidtrækkende økonomiske og geopolitiske konsekvenser i verden.[17][18][19][20]

Baggrund[redigér | rediger kildetekst]

Ukraine i Sovjetunionen[redigér | rediger kildetekst]

I august 1991 vedtog Ukraines parlament, Verkhovna Rada, en uafhængighedserklæring, som bl.a. henviste direkte til Augustkuppet i Moskva som værende en "dødelig fare" i forhold til Ukraine.[21]

Den 1. december 1991 blev der afholdt en folkeafstemning, hvori befolkningen blev spurgt, om de støttede uafhængighedserklæringen. På landsplan stemte et overvældende flertal på 92,2% for – med en samlet valgdeltagelse på 84,2%. Selvom der generelt var bred opbakning på tværs af Ukraine, var støtten til uafhængighed en smule højere blandt befolkning i Vestukraine. Kun støtten blandt befolkningen på Krim skilte sig for alvor ud: her var valgdeltagelsen blot 60%, hvoraf kun et spinkelt flertal på ca. 54% stemte for.[22][23][24] I maj 1992 erklærede parlamentet på Krim sin uafhængighed og vedtog sin egen forfatning. Efter måneders tovtrækkeri mellem Krim og Kyiv indgik parterne et kompromis i juni 1992, hvor Krim forblev en del af Ukraine men fik status som en "Autonom Republik" med særlige privilegier.[25][26]

I maj 1992 underskrev en repræsentant for Ukraine Lissabon-protokollen til START I-traktaten om bl.a. straks at påbegynde alle nødvendige handlinger for at kunne tiltræde Traktaten om ikke-spredning af kernevåben som ikke-kernevåbenstat.[27] I december 1994 – i forbindelse med at Ukraine tiltrådte Traktaten om ikke-spredning af kernevåben – underskrev lederne af Rusland, Storbritannien, USA og Ukraine det såkaldte "Budapest Memorandum", hvori de tre førstnævnte lande bl.a. bekræfter deres "forpligtigelser" overfor Ukraine. Disse forpligtigelser var i overensstemmelse med principperne i Helsingfors-erklæringen, og drejede sig bl.a. om at respektere Ukraines uafhængighed, suverænitet og eksisterende grænser.[28][29]

I november 1999 underskrev OSCE-landenes stats- og regeringschefer Charter for European Security, hvis ottende artikel lyder:

Hver deltagende stat har lige ret til sikkerhed. Vi bekræfter den iboende ret for hver enkelt deltagende stat til frit at vælge eller ændre sine sikkerhedsordninger, herunder alliancetraktater, efterhånden som de udvikler sig. Hver stat har også ret til neutralitet. Hver deltagende stat vil respektere alle andres rettigheder i disse henseender. De vil ikke styrke deres sikkerhed på bekostning af andre staters sikkerhed. Inden for OSCE kan ingen stat, gruppe af stater eller organisation have noget fremtrædende ansvar for at opretholde fred og stabilitet i OSCE-området eller kan betragte nogen del af OSCE-området som sin indflydelsessfære. [oversat fra engelsk][30][31]

— Charter for European Security, Artikel 8

NATO-topmødet i Bukarest (2008)[redigér | rediger kildetekst]

I januar 2008, under den vestligt orienterede præsident Viktor Jusjtjenkos og premierminister Julija Tymosjenkos ledelse, blev NATO anmodet om en "Membership Action Plan" for Ukraine.[32][33] I et hemmeligstemplet memorandum dateret 1. februar 2008, som siden er blevet lækket af WikiLeaks, berettigede USA's daværende ambassadør i Rusland, William J. Burns, om russisk modstand mod ukrainsk medlemskab af NATO. Heri berettigede Burns bl.a.:

5. (C) Ukraine og Georgiens NATO-aspirationer rører ikke kun en rå nerve i Rusland, de afføder alvorlige bekymringer om konsekvenserne for stabiliteten i regionen. Ikke alene opfatter Rusland omringning og bestræbelser på at underminere Ruslands indflydelse i regionen, men det frygter også uforudsigelige og ukontrollerede konsekvenser, som alvorligt vil påvirke russiske sikkerhedsinteresser. Eksperter fortæller os, at Rusland er særligt bekymret over, at de stærke splittelser i Ukraine om NATO-medlemskab, med en stor del af det etnisk-russiske samfund imod medlemskab, kan føre til en større splittelse, der involverer vold eller i værste fald borgerkrig. I så fald ville Rusland skulle beslutte, om det ville gribe ind; en beslutning, Rusland ikke ønsker at stå over for. [oversat fra engelsk][34]

— William J. Burns, "Neit means neit"-memo (1. februar 2008)

Den 2-4. april 2008 blev der afholdt et NATO-topmøde i Bukarest. NATO havde inviteret Ruslands præsident Putin til at deltage i bilaterale NATO-Rusland-drøftelser på andendagen (3. april) for topmødet. På foranledning af særligt Tysklands og Frankrigs modstand, valgte NATO ikke at give Ukraine og Georgien en såkaldt Membership Action Plan (MAP), men udskød en sådan beslutning til et senere møde i december 2008.[35] En MAP er formel invitation fra NATO til et land om at blive en del af NATO. I stedet udsendte NATO d. 3. april en deklaration, hvori man erklærede, at "NATO welcomes Ukraine’s and Georgia’s Euro-Atlantic aspirations for membership in NATO. We agreed today that these countries will become members of NATO."[36]

Den amerikanske ambassadør i Moskva, William J. Burns, sendte efter NATO-topmødet i Bukarest (i april 2008) et memorandum til den amerikanske udenrigsminister Condoleezza Rice. Heri beskrev Burns bl.a., hvordan Ukraines indtræden i NATO var den "klareste af alle røde linjer" (engelsk: "the brightest of all redlines") for alle beslutningstagere og politikere, herunder oppositionspolitikere, i Rusland:

Ukraines indtræden i NATO er den klareste af alle røde linjer for den russiske elite (ikke kun Putin). I mere end to et halvt års samtaler med russiske nøglespillere, fra "knuckle-draggers" i Kremls mørke afkroge til Putins skarpeste liberale kritikere, har jeg endnu ikke fundet nogen, der ser Ukraine i NATO som andet end en direkte udfordring til russiske interesser. [oversat fra engelsk][37][38]

— William J. Burns, Memo til Condoleezza Rice (april 2008)

I august 2008, efter en periode med optrapning af konflikten mellem Georgien og de to udbryderrepublikker Abkhasien og særligt Sydossetien, angreb Georgien Tskhinvali i Sydossetien, hvilket ledte til den efterfølgende krig i Georgien 2008 eller også blot benævnt Femdagskrig.[39][40] Denne krig medførte, at Rusland officielt anerkendte de to udbryderrepublikker, Sydossetien og Abkhasien, som værende selvstændige stater.[41]

I juni 2010, under den mere pro-russiske præsident Viktor Janukovitjs og premierminister Mykola Azarovs ledelse, vedtog Ukraines parlament ved lov at holde landet ude af enhver militærblok og dermed ude af NATO.[42]

Euromajdan (2013-2014)[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikler: Euromajdan og Majdan-revolutionen

I november 2013 suspenderede præsident Janukovitj og hans regering forberedelserne til underskrivningen af en associationsaftale med EU.[43] Der udbrød demonstrationer i Kyivsom direkte konsekvens – dette blev kendt som Euromajdan. Euromajdan varede fra november 2013 til februar 2014 og var indledningsvis karakteriseret af fredelige protester og demonstrationer, men blev gradvist mere voldelige, hvor politi og demonstranter eksempelvis havde voldelige sammenstød, som ledte til flere dødsfald og tilskadekomne – både på demonstranternes og politiets side.

Under et besøg i Moskva den 17. december 2013 skrev præsident Janukovitj og den russiske præsident Putin under på en såkaldt "russisk–ukrainsk action plan", som bl.a. sikrede Ukraine et lån på $15 milliarder samt en kraftig reduktion i prisen på importeret naturgas fra Rusland.[44][45]

I starten af februar 2014 blev en telefonoptagelse lækket, hvori Victoria Nuland, assisterende amerikansk udenrigsminister for europæiske og eurasiske anliggender, og Geoffrey R. Pyatt, USA's ambassadør i Ukraine, drøfter sammensætningen af en regering med udgangspunkt i tre ukrainske oppositionspolitikere.[46][47][48]

Med start fra den 18. februar udbrød der særlig voldsomme og blodige sammenstød mellem politi og demonstranter. Perioden mellem d. 18. februar og d. 23. februar dannede afslutningen på Euromajdan, også kendt som Majdan-revolutionen. Denne periode kan tilskrives langt størstedelen af antallet af omkomne og tilskadekomne (både hvad angår politifolk og demonstranter) under hele Euromajdan-perioden med over personer 100 dræbte.

De voldsomme sammenstød ledte til en EU-mæglet aftale d. 21. februar 2014, som blev indgået mellem præsident Janukovitj og en række ledere fra oppositionspartierne (herunder dem omtalt af Nuland og Pyatt i den lækkede telefonsamtale) og ligeledes underskrevet af EU. I denne aftale indvilligede præsident Janukovitj bl.a. i snarligt at udskrive valg.[49][50] Den efterfølgende dag trak politiet sig tilbage fra det centrale Kyiv.

På trods af den indgået aftale samt politiets tilbagetrækning, fortsatte de mange protester i det centrale Kyiv, og demonstranterne tog efterfølgende fuld kontrol over byens regeringsdistrikt: parlamentsbygningen, præsidentens administrationskvarter, kabinettet og indenrigsministeriet.[51] Janukovitj flygtede efterfølgende fra Kyiv til Kharkiv, hvorfra han annoncerede, at han ikke havde intentioner om at trække sig som præsident.[52] Samme dag stemte 328 medlemmer (72,8 % af parlamentets i alt 450 medlemmer) af det ukrainske parlament, Verkhovna Rada, for at fjerne præsident Janukovitj fra sit embede. Parlamentet erklærede herefter – uden at førnævnte afstemning havde opfyldt den forfatningspåkrævede rigsretsproces og stemmer herfor – at fjerne præsident Janukovitj.[53][54][55][56] Oleksandr Turtjinov blev derefter indsat som fungerende præsident.

Janukovitj beskrev det efterfølgende som et "statskup", og sammenlignede begivenhederne med nazisternes vej til magten i Tyskland i 1930'erne.[57] Rusland har ligeledes beskrevet begivenhederne som et statskup, ligesom den russiske præsident Putin tilmed har beskyldt USA for at have "orkesteret" dette statskup.[58]

Som direkte konsekvens af begivenhederne i Kyiv udsprang en række modprotester (såkaldte anti-Majdan-demonstrationer) på tværs af særligt det østlige og sydlige Ukraine, herunder på Krim og i Donbass, der ligeledes krævede løsrivelse fra Ukraine.[59]

Annekteringen af Krim[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Ruslands annektering af Krim

I marts 2014 erklærede Krims parlament uafhængighed fra Ukraine.[60][61] Efter en efterfølgende folkeafstemning blev Krim ved traktat indlemmet i Den Russiske Føderation.[62][63]

Krigen i Donbass (2014-2022)[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Krigen i Donbass

I april 2014 brød en væbnet konflikt ud mellem ukrainske militærstyrker og russisk-støttede separatistbevægelser i Donbas,[64][65][66] som i perioden fra den 14. april 2014 til den 31. december 2021 af FN er estimeret til at have kostet 14.200-14.400 mennesker livet.[67]

Yderligere optrapning (2020-2022)[redigér | rediger kildetekst]

I januar 2020, i forbindelse med den første rigsretssag mod Donald Trump, forklarede ledende chefanklager Adam Schiff, baggrunden for USA's finansiering af våben til Ukraine med henvisning til udtalelsen "the United States aids Ukraine and her people so that we can fight Russia over there and we don't have to fight Russia here."[68] I juni 2020 blev Ukraine "Enhanced Opportunities Partner" i NATO[69] og i november 2021 medunderskriver af "U.S.-Ukraine Charter on Strategic Partnership".[70]

I december 2021 overbragte Rusland traktatudkastene "Treaty between The United States of America and the Russian Federation on security guarantees"[5] og "Agreement on measures to ensure the security of The Russian Federation and member States of the North Atlantic Treaty Organization"[6] til henholdsvis USA og NATO. Begge udkast lægger op til at parterne lover at NATO ikke udvides yderligere, hvorunder at Ukraine ikke optages i NATO. Den 26. januar 2022 overbragte USA og NATO ikke-offentligt tilgængelige skriftlige svar. Den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken udtalte samme dag at der "ingen ændringer" var i forhold til USA's og NATO's position overfor Ukraine.[7][8]

I slutningen af 2021 og starten af 2022 meldte parterne hver i sær om troppeopbygninger.[71][72] Den 19. februar 2022 rapporterede OSCE's særlige monitoreringsmission i Ukraine om et stigende antal våbenhvilebrud i Donbas.[73][74]

Den 21. februar 2022 anerkendte Rusland de to separatistrepublikker Donetsk Folkerepublik og Lugansk Folkerepublik i Donbas som selvstændige stater.[9] Den 24. februar 2022 meddelte Ruslands præsident Vladimir Putin, at "Jeg anser det for nødvendigt i dag at tale igen om de tragiske begivenheder i Donbass og de vigtigste aspekter af at sikre Ruslands sikkerhed. Jeg vil begynde med, hvad jeg sagde i min tale den 21. februar 2022. Jeg talte om vores største bekymringer og om de grundlæggende trusler, som uansvarlige vestlige politikere skabte for Rusland konsekvent, groft og uhøjtideligt fra år til år. Jeg henviser til NATO's udvidelse mod øst, som flytter sin militære infrastruktur stadig tættere på den russiske grænse. (...) Folkerepublikkerne i Donbass har bedt Rusland om hjælp. I denne sammenhæng, i overensstemmelse med artikel 51 (kapitel VII) i FN-pagten, med tilladelse fra Ruslands Føderationsråd, og i henhold til traktaterne om venskab og gensidig bistand med Donetsk Folkerepublik og Lugansk Folkerepublik, ratificeret af Forbundsforsamlingen den 22. februar traf jeg en beslutning om at gennemføre en særlig militær operation. Formålet med denne operation er at beskytte mennesker, som i otte år nu har været udsat for ydmygelse og folkedrab begået af Kiev-regimet. Til dette formål vil vi søge at demilitarisere og denazificere Ukraine, samt at stille dem for retten, der har begået adskillige blodige forbrydelser mod civile, herunder mod borgere i Den Russiske Føderation."[oversat][10]

Forløb[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Tidslinje over Ruslands invasion af Ukraine 2022
En film, der viser udviklingen i fronten fra 24. februar til juli. Filen opdateres løbende med nye data.

Om morgenen den 24. februar 2022 rykkede russisk militær frem på ukrainsk territorium fra nord (inklusive fra Hviderusland), øst og syd. Ukraines præsident Volodymyr Zelenskij meddelte den 25. februar 2022, at 137 ukrainere indtil da var blevet dræbt ifølge foreløbige tal, samt at "Today we heard from Moscow that they still want to talk. They want to talk about Ukraine's neutral status. (...) Today, I asked the twenty-seven leaders of Europe whether Ukraine will be in NATO."[75]

Internationale reaktioner[redigér | rediger kildetekst]

Internationale reaktioner på den russiske invasion af Ukraine i 2022
     Lande, der har fordømt invasionen      Lande, der har fastholdt en neutral holdning      Lande, der har givet NATO-landene skylden for invasionen      Ukendt
     Rusland      Ukraine
Brandenburger Tor den 24. februar 2022, belyst i Ukraines nationalfarver

Nationer[redigér | rediger kildetekst]

Asien[redigér | rediger kildetekst]

  • Afghanistan Afghanistan - Taliban udsendte en erklæring, hvori de udtrykte sin bekymring over krisen i Ukraine og opfordrede til "at løse krisen gennem dialog og fredelige midler".[76]
  • Aserbajdsjan Aserbajdsjan - Præsident Ilham Aliyev har tilbudt at organisere samtaler mellem Ukraine og Rusland. Derudover har Aserbajdsjan sendt humanitær hjælp til Ukraine.[77]
  • Kina Kina - Den kinesiske leder og generalsekretær for det kinesiske kommunistparti Xi Jinping talte med den russiske præsident Vladimir Putin den 25. februar, og fortalte at Kina anbefalede Rusland og Ukraine at løse problemet gennem forhandlinger.[78] Kinas FN-ambassadør Zhang Jun sagde, at "Vi mener, at alle lande bør løse internationale konflikter med fredelige midler i overensstemmelse med formålene og principperne i FN-pagten."[79] Den kinesiske regering nægtede at give et "ja/nej" svar på, om den russiske militæroperation er en invasion, men sammenligner den med den amerikanske invasion af Afghanistan i 2001.[80] Kinas udenrigsminister Wang Yi udtalte, at Kina har en klar holdning til respekt for alle landes territoriale integritet og suverænitet, herunder Ukraine.[81] Forskellige statsmedier i Beijing citerede Scholz' beskrivelse af invasionsdagen som "en frygtelig dag for Ukraine og en mørk dag for Europa."[82]
  • Indien Indien - Premierminister Narendra Modi appellerede til et øjeblikkeligt standsning af volden i Ukraine i et telefonopkald til Putin den 24. februar. Han udtrykte også bekymring for sikker udrejse og tilbagevenden for 18.000 indiske studerende i Ukraine. Den indiske regering har afholdt sig fra at tage stilling til spørgsmålet.[83]
  • Japan Japan - Premierminister Fumio Kishida fordømte Ruslands invasion af Ukraine og meddelte, at det vil samarbejde med USA om yderligere sanktioner mod Rusland.[84]

Europa[redigér | rediger kildetekst]

  • Albanien Albanien - Albaniens præsident Ilir Meta indkaldte til et nationalt sikkerhedsråd den 24. februar og udsendte en erklæring "jeg vil på det kraftigste fordømme Ruslands militære angreb på Ukraine" som en "uprovokeret og uberettiget eskalering", der "udgør en overtrædelse af international lov.[85]
  • Danmark Danmark - Statsminister Mette Frederiksen sagde, at det var en "mørk dag for fred i hele verden", mens hun sagde, at hendes regering var klar til at tage imod ukrainske flygtninge.[86]
  • Frankrig Frankrig - Frankrigs præsident Emmanuel Macron sagde, at han havde talt med Putin "for at stoppe kampene og tale med den ukrainske præsident" og krævede "et øjeblikkeligt stop for russiske militæroperationer i Ukraine".[87]
  • Island Island - Premierminister Katrín Jakobsdóttir fordømte Ruslands invasion af Ukraine som "et uacceptabelt brud på international lov."[88]
  • Italien Italien - Premierminister Mario Draghi lovede "hvad der end skal til for at genoprette ukrainsk suverænitet", og at det var "umuligt at have en meningsfuld dialog med Moskva", og krævede, at Rusland betingelsesløst trækker sine styrker tilbage til de internationalt etablerede grænser.[89]
  • Litauen Litauen - Litauen erklærede undtagelsestilstand.[90]
  • Norge Norge - Statsminister Jonas Gahr Støre forsikrede, at Norge "fordømmer Ruslands militære angreb på Ukraine på det kraftigste".
  • Portugal Portugal - Premierminister António Costa "fordømmer kraftigt den militære handling, som Rusland i dag udløste på ukrainsk jord" i en pressemeddelelse efter et møde med ministeren for udenrigs- og udenrigsanliggender, forsvarsministeren og chefen for generalstaben.[91]
  • Sverige Sverige - Statsminister Magdalena Andersson udtalte, at "Sverige fordømmer på det kraftigste Ruslands igangværende invasion af Ukraine. Ruslands handlinger er også et angreb på den europæiske sikkerhedsorden. Det vil blive mødt af en samlet og robust reaktion i solidaritet med Ukraine. Rusland alene er ansvarlig for menneskelig lidelse."[92]
  • Storbritannien Storbritannien - Premierminister Boris Johnson udtalte, at han var "rystet over de forfærdelige begivenheder i Ukraine" og fordømte, at "præsident Putin har valgt en vej til blodsudgydelser og ødelæggelse ved at indlede dette uprovokerede angreb".[93]

Nordamerika[redigér | rediger kildetekst]

  • Canada Canada - Premierminister Justin Trudeau fordømte "på det stærkeste Ruslands voldsomme angreb på Ukraine".[94]
  • Mexico Mexico - Mexicos udenrigsminister Marcelo Ebrard udsendte på vegne af præsident Andrés Manuel López Obrador en erklæring på Twitter, hvor han afviste og fordømte den russiske invasion. Han krævede en standsning af fjendtlighederne for at opnå en fredelig løsning.[95]
  • USA USA - Præsident Joe Biden udgav en erklæring, der fordømte den russiske invasion som "uprovokeret og uberettiget" og anklagede Putin for at starte en "overlagt krig, der vil medføre et katastrofalt tab af liv og menneskelig lidelse".[96]

Sydamerika[redigér | rediger kildetekst]

  • Brasilien Brasilien - Præsident Jair Bolsonaro afviste at fordømme den russiske præsident, Vladimir Putins invasion af Ukraine, mens han forlod sin regerings officielle holdning til FN for at sige, at Brasilien ville forblive neutral.[97] Brasilien vil støtte en resolution, der fordømmer Ruslands invasion af Ukraine på et møde i FN's Sikkerhedsråd fredag, fortalte to kilder tæt på forhandlingerne til Reuters. "Vi vil støtte Sikkerhedsrådets resolution, og vi vil fordømme invasionen," sagde en af kilderne, som anmodede om anonymitet. "Rusland brød FN's regler ved at invadere et andet land. Det faktum kan ikke gå uden en fordømmelse", sagde embedsmanden.[98]
  • Chile Chile - Præsident Sebastián Piñera sagde, at "Ruslands aggression og krænkelse af Ukraines suverænitet" var i strid med international lov, mens den valgte præsident Gabriel Boric "fordømmer invasionen af Ukraine, krænkelsen af dets suverænitet og den illegitime magtanvendelse".[99][100]

Oceanien[redigér | rediger kildetekst]

  • Australien Australien - Premierminister Scott Morrison fordømte invasionen af Ukraine og indførte eksportkontrol og rejseforbud mod Rusland, idet han hævdede, at der skal være en pris for de "uprovokerede, ulovlige, uberettigede, uberettigede angreb og trusler og intimidering, som Rusland har pålagt Ukraine." og bekræftede Australiens "urokkelige forpligtelse til Ukraines suverænitet og territoriale integritet". Morrison foreslog dog, at han ikke forventede, at en autokratisk leder som Putin ville blive afskrækket af australske sanktioner. Som svar på Ruslands påstand om fredsbevarelse, svarede Australien "De er ikke fredsbevarende styrker.[101]
  • New Zealand New Zealand - Premierminister Jacinda Ardern fordømte Ruslands invasion af Ukraine og opfordrede Rusland til øjeblikkeligt at trække sig ud af Ukraine i et forsøg på at undgå et "katastrofalt og meningsløst" tab af menneskeliv. New Zealand har suspenderet diplomatiske engagementer på højt niveau med Rusland og indført rejseforbud og eksportkontrol.[102]

Våben[redigér | rediger kildetekst]

Den tyrkisk fremstillede drone Baykar Bayraktar TB2 blev særligt brugt af de ukrainske styrker i starten af krigen. I løbet af sommeren 2022 fik de leveret amerikanske HIMARS, der udvidede rækkevidden hvor ukrainske styrker kunne ramme russiske styrker betydeligt.[kilde mangler]

Ukraine modtager store mængder våben fra en række vestlige lande hvorved krigen bliver til en stedfortræderkrig mellem Rusland og disse lande.[14][103][104]

Video[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Barnes, Julian E.; Crowley, Michael; Schmitt, Eric (10. januar 2022). "Russia Positioning Helicopters, in Possible Sign of Ukraine Plans". The New York Times (engelsk). Arkiveret fra originalen 22. januar 2022. Hentet 20. januar 2022.
  2. ^ Bengali, Shashank (18. februar 2022). "The U.S. says Russia's troop buildup could be as high as 190,000 in and near Ukraine". The New York Times (amerikansk engelsk). Arkiveret fra originalen 18. februar 2022. Hentet 18. februar 2022.
  3. ^ a b c The military balance 2021. Abingdon, Oxon: International Institute for Strategic Studies. 2021. ISBN 978-1032012278.
  4. ^ Magnus Bjerg (24. feb. 2022). "Putin annoncerer militær operation i Ukraine". TV2.
  5. ^ a b "Treaty between The United States of America and the Russian Federation on security guarantees". Ministry of Foreign Affairs (Russia). 17. dec. 2021.
  6. ^ a b "Agreement on measures to ensure the security of The Russian Federation and member States of the North Atlantic Treaty Organization". Ministry of Foreign Affairs (Russia). 17. dec. 2021.
  7. ^ a b "Blinken says no change to NATO's open-door policy". Yahoo! News. 26. jan. 2022.
  8. ^ a b "Secretary Antony J. Blinken at a Press Availability". United States Department of State. 26. jan. 2022.
  9. ^ a b "Address by the President of the Russian Federation". President of Russia. 21. feb. 2022.
  10. ^ a b "Address by the President of the Russian Federation". President of Russia. 24. feb. 2022.
  11. ^ "Zelenskyy announced general mobilisation". Ukrainska pravda. 24. feb. 2022.
  12. ^ Stewart, Briar; Seminoff, Corinne; Kozlov, Dmitry (24. feb. 2022). "More than 1,700 people detained in widespread Russian protests against Ukraine invasion". CBC News. Arkiveret fra originalen 24. februar 2022. Hentet 24. februar 2022.
  13. ^ "Resolution ES-11/1". United Nations General Assembly. 18. mar. 2022.
  14. ^ a b Joseph R. Biden Jr. (31. maj 2022). "President Biden: What America Will and Will Not Do in Ukraine". The New York Times.
  15. ^ "Background Press Call by a Senior Administration Official on Imposing Additional Severe Costs on Russia". White House. 27. feb. 2022.
  16. ^ "UK Statement on Further Economic Sanctions Targeted at the Central Bank of the Russian Federation". gov.uk. 28. feb. 2022.
  17. ^ Jon Sindreu (3. mar. 2022). "If Russian Currency Reserves Aren't Really Money, the World Is in for a Shock". The Wall Street Journal.
  18. ^ Peter Hambro (4. jul. 2022). "Don't forget the golden rule: whoever has the gold makes the rules". Reaction.life.
  19. ^ Michael Hudson (8. apr. 2022). "The Dollar Devours the Euro". CounterPunch|.
  20. ^ Michael Gfoeller and David H. Rundell (15. sep. 2022). "Nearly 90 Percent of the World Isn't Following Us on Ukraine | Opinion". Newsweek.
  21. ^ "Verkhovna Rada of Ukraine Resolution on Declaration of Independence of Ukraine". Verkhovna Rada. 24. aug. 1991. Arkiveret fra originalen 30. sep. 2007.
  22. ^ Ukrainian Nationalism in the 1990s: A Minority Faith by Andrew Wilson, Cambridge University Press, 1996, ISBN 0521574579 (page 129)
  23. ^ Independence – over 90% vote yes in referendum; Kravchuk elected president of Ukraine Arkiveret 2017-10-19 hos Wayback Machine, The Ukrainian Weekly (8 December 1991)
  24. ^ Russians in the Former Soviet Republics by Pål Kolstø, Indiana University Press, 1995, ISBN 978-0-253-32917-2 (page 191)
    Ukraine and Russia:Representations of the Past by Serhii Plokhy, University of Toronto Press, 2008, ISBN 978-0-8020-9327-1 (page 184)
  25. ^ Eastern Europe, Russia and Central Asia 2004 (4th udgave). Taylor & Francis Group. 2003. s. 540. ISBN 978-1-85743-187-2.
  26. ^ Magocsi, Paul R. (2010). A History of Ukraine: The Land and Its Peoples. University of Toronto Press. s. 722-723. ISBN 978-1-4426-1021-7. Hentet 13. august 2017.
  27. ^ "START Treaty Lisbon Protocol" (PDF). United States Department of State. 23. maj 1992.
  28. ^ Volodymyr Vasylenko (15. dec. 2009). "On assurances without guarantees in a "shelved document"". The Day.
  29. ^ "Memorandum on security assurances in connection with Ukraine's accession to the Treaty on the Non-Proliferation of Nuclear Weapons". treaties.un.org. 5. dec. 1994.
  30. ^ "OSCE Summit adopts Charter for European Security". OSCE. 19. nov. 1999.
  31. ^ "Istanbul Document". OSCE. 19. nov. 1999.
  32. ^ "Enlargement Issues at NATO's Bucharest Summit". Congressional Research Service. 18. apr. 2008.
  33. ^ "S.Res.439 - A resolution expressing the strong support of the Senate for the North Atlantic Treaty Organization to enter into a Membership Action Plan with Georgia and Ukraine". United States Congress. 13. feb. 2008.
  34. ^ William J. Burns (1. feb. 2008). "Nyet Means Nyet: Russia's NATO Enlargement Redlines". WikiLeaks. 08MOSCOW265_a.
  35. ^ D. 3. april 2008: "Nato denies Georgia and Ukraine". BBC News. Hentet d. 05-02-2023
  36. ^ "Bucharest Summit Declaration". NATO. 3. apr. 2008.
  37. ^ Burns, William J. (2019). The Back Channel: A Memoir of American Diplomacy and the Case for Its Renewal. Oxford University Press. ISBN 9781787382657.
  38. ^ Mearsheimer, John J. (2022): "The Causes and Consequences of the Ukraine War". Horizons No.21 Summer 2022. Center for International Relations and Sustainable Development (CIRSD). Hentet 05-02-2023
  39. ^ "Georgia started war with Russia: EU-backed report". Reuters. 30. sep. 2009.
  40. ^ "Report of the Independent International Fact-Finding Mission on the conflict in Georgia" (PDF). Independent International Fact-Finding Mission on the Conflict in Georgia. sep. 2009.
  41. ^ "President Dmitry Medvedev made a statement on recognizing the independence of South Ossetia and Abkhazia". President of Russia. 26. aug. 2008.
  42. ^ "Ukraine's parliament votes to abandon Nato ambitions". BBC. 3. jun. 2010.
  43. ^ "Ukrainian government issues decree to suspend preparations for signing of association agreement with EU". Interfax-Ukraine. 21. nov. 2013.
  44. ^ Russia cuts Ukraine gas price by a third, BBC News (17 December 2013) Arkiveret 6. april 2014 hos Wayback Machine
  45. ^ Ukraine to issue Eurobonds; Russia will purchase $15 bln, says Russian finance minister, Interfax-Ukraine (17 December 2013) Arkiveret 25. januar 2014 hos Wayback Machine
  46. ^ Doina Chiacu og Arshad Mohammed (6. feb. 2014). "Leaked audio reveals embarrassing U.S. exchange on Ukraine, EU". Reuters.
  47. ^ "Audio of Leaked Nuland Conversation". NBC News. 20. feb. 2014.
  48. ^ "The geopolitics of the Ukrainian conflict: back to basics". The Saker. 20. feb. 2014.
  49. ^ Ian Traynor (21. feb. 2014). "Ukraine opposition leaders sign deal with government". The Guardian.
  50. ^ "Agreement on the Settlement of Crisis in Ukraine" (PDF). Federal Foreign Office. 21. feb. 2014. Arkiveret fra originalen den 22. februar 2014. Hentet 16. oktober 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  51. ^ "Ukraine crisis: Timeline" BBC News. Hentet 05-02-2023
  52. ^ Frizell, Sam (2014-02-22). "Ukraine Protestors Seize Kiev As President Flees". Time (amerikansk engelsk). ISSN 0040-781X. Hentet 2022-03-01.
  53. ^ "Parliament votes 328-0 to impeach Yanukovych on Feb. 22; sets May 25 for new election; Tymoshenko free" (britisk engelsk). 22. februar 2014. Hentet 18. juli 2019.
  54. ^ "Ukraine MPs vote to oust president" (britisk engelsk). 22. februar 2014. Hentet 24. marts 2019.
  55. ^ "Ukraine's parliament votes to oust president; former prime minister is freed from prison". The Washington Post.
  56. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet sds24
  57. ^ "Ukraine parliament removes Yanukovich, who flees Kiev in "coup"". 14. februar 2014. Arkiveret fra originalen 22. februar 2014.
  58. ^ 22. juni 2021: "Putin accuses US of orchestrating 2014 ‘coup’ in Ukraine". Al-Jazeera. Hentet 05-02-2022.
  59. ^ Anna Dolgov (24. feb. 2014). "Russian Citizen Elected Sevastopol Mayor Amid Pro-Moscow Protests in Crimea". The Moscov Times.
  60. ^ "Crimea parliament declares independence from Ukraine ahead of referendum". RT. 11. mar. 2014. Arkiveret fra originalen 11. mar. 2014.
  61. ^ "Парламент Крыма принял Декларацию о независимости АРК и г. Севастополя" [The Parliament of Crimea adopted the Declaration of Independence of the Autonomous Republic of Crimea and the City of Sevastopol]. The Supreme Council Autonomous Republic of Crimea. 11. mar. 2014.
  62. ^ "Crimea crisis: Russian President Putin's speech annotated". BBC. 19. mar. 2014.
  63. ^ "Accordance with international law of the unilateral declaration of independence in respect of Kosovo" (PDF). International Court of Justice. 22. jul. 2010. Arkiveret fra originalen (PDF) 10. aug. 2010.
  64. ^ "Ukraine says Donetsk 'anti-terror operation' under way". BBC. 16. apr. 2014.
  65. ^ "Ukrainian president orders military to attack pro-Russian militants". Financial Times. 30. jun. 2014.
  66. ^ "Unanimously Adopting Resolution 2202 (2015), Security Council Calls on Parties to Implement Accords Aimed at Peaceful Settlement in Eastern Ukraine". Forenede Nationer. 17. feb. 2015.
  67. ^ "Conflict-related civilian casualties in Ukraine" (PDF). Office of the United Nations High Commissioner for Human Rights. 27. jan. 2022.
  68. ^ "Proceedings Of The United States Senate - In The Impeachment Trial Of Donald John Trump". United States Government Publishing Office. 31. jan. 2020.
  69. ^ "NATO recognises Ukraine as Enhanced Opportunities Partner". NATO. 12. jun. 2020.
  70. ^ "U.S.-Ukraine Charter on Strategic Partnership". United States Department of State. 10. nov. 2021.
  71. ^ Humeyra Pamuk and Simon Lewis (26. nov. 2021). "U.S. says 'all options' on the table over Russian troop buildup near Ukraine". Reuters.
  72. ^ "Russia says Ukraine has deployed half its army to Donbass conflict zone". Reuters. 1. dec. 2021.
  73. ^ "OSCE reports surge in number of explosions in east Ukraine", Reuters, 19. feb. 2022
  74. ^ "OSCE Special Monitoring Mission to Ukraine (SMM) Daily Report 39/2022 issued on 19 February 2022". OSCE Special Monitoring Mission to Ukraine. 19. feb. 2022.
  75. ^ "Address by the President to Ukrainians at the end of the first day of Russia's attacks". President of Ukraine. 25. feb. 2022.
  76. ^ "Taliban opfordrer Rusland og Ukraine til at afslutte krisen med "fredelige midler". Euro Weekly News- Hentet 1. marts 2022.
  77. ^ "Zelenskyy siger, at præsidenterne for Turkiye og Aserbajdsjan har tilbudt at organisere samtaler med Rusland Hentet 1. marts 2022
  78. ^ "Kinas Xi Jinping taler til Putin og opfordrer til "forhandling" med Ukraine". NDTV Hentet 1. marts 2022
  79. ^ "Da Vesten fordømmer Rusland over Ukraine, slår Beijing en anden tone an" CNN - Hentet 1. marts 2022
  80. ^ "Kina nægter at acceptere, at Rusland har 'invaderet' Ukraine, giver USA skylden for krig" - Hentet 1. marts 2022
  81. ^ "Kinas udenrigsministerium: Ukraines territorium og suverænitet bør respekteres, opfordrer til samtaler". FXStreet. Hentet 1. marts 2022
  82. ^ "Den tyske kansler: Det er en frygtelig dag for Ukraine, en mørk dag for Europa" (Kinesisk). Sina Finance. Beijing Daily.
  83. ^ "Modi appellerer til 'ophør af vold' i opfordring til Putin, første indiske reaktion på russisk angreb". Hentet 1. marts 2022 .
  84. ^ "Japan fordømmer Rusland til at arbejde med USA om sanktioner". Wall Street Journal. Hentet 1. marts 2022
  85. ^ "Ilir Meta fordømmer Ruslands krænkelse af Ukraine". Albanske daglige nyheder. 24. februar 2022 . Hentet 1. marts 2022 .
  86. ^ Mette Frederiksen: 'I dag er en mørk dag for freden i verden' dr.dk .Hentet 1. marts 2022
  87. ^ "Macron siger, at han talte med Putin på Zelenskiys anmodning". 25. februar 2022. Hentet 1. marts 2022.
  88. ^ "Russere på Island og den islandske regering fordømmer invasion af Ukraine, planlagte protester" Reykjavik Grapevine Hentet 1. marts 2022
  89. ^ "Italiens Draghi lover "hvad der end skal til" for at genoprette ukrainsk suverænitet". Reuters. Hentet 1. marts 2022
  90. ^ Nynne Hein Møller (24. feb. 2022). "Litauen erklærer undtagelsestilstand". DR.
  91. ^ "Portugal fordømmer på det kraftigste russisk handling på ukrainsk jord". www.portugal.gov.pt. Hentet 1. marts 20222
  92. ^ "Pressekonference med den svenske premierminister i anledning af Ruslands invasion af Ukraine" Arkiveret 24. februar 2022 hos Wayback Machine. regering.se Hentet 1. marts 2022
  93. ^ "Boris Johnson fordømmer Ruslands 'uprovokerede angreb' på Ukraine". HuffPost Hentet 1. marts 2022
  94. ^ "Trudeau kommer med bemærkninger efter Ruslands angreb på Ukraine". CP24 Hentet 1. marts 2022.
  95. ^ Mexico fordømmer kraftigt Ruslands "invasion" af Ukraine. Hentet 1. marts 2022
  96. ^ Præsident Biden sagde i en erklæring onsdag, at den russiske præsident Vladimir Putins handlinger mod Ukraine var et 'uprovokeret og uberettiget angreb Hentet 1. marts 2022
  97. ^ "Bolsonaro vil ikke fordømme Putin, siger, at Brasilien vil forblive neutral over for invasion." www.reuters.com . Hentet 1. marts 2022
  98. ^ "Brasilien stemmer for en resolution, der fordømmer russisk invasion af Ukraine-kilder". Hentet 1. marts 2022
  99. ^ "Chile fordømmer Ruslands aggression og krænkelse af Ukraines suverænitet og territoriale integritet. Disse handlinger overtræder international lov og truer uskyldige liv og international fred og sikkerhed" (Tweet).
  100. ^ Gabriel Boric Font [@gabrielboric (24. februar 2022). "Rusland har valgt krig som et middel til at løse konflikter. Fra Chile fordømmer vi invasionen af Ukraine, krænkelsen af dets suverænitet og den illegitime magtanvendelse. Vores solidaritet vil være med ofrene og vores ydmyge indsats med fred" [Rusland du har valgt krig som et middel til at løse konflikter. Fra Chile fordømmer vi invasionen af Ukraine, krænkelsen af landets suverænitet og den illegitime magtanvendelse. Vores solidaritet vil være med ofrene og vores ydmyge indsats med fred.] (Tweet)
  101. ^ "Hård holdning til Rusland er nødvendig for at afskrække lande som Kina: premierminister". Sydney Morning Herald - Hentet 1. marts 2022.
  102. ^ "Aotearoa New Zealand fordømmer russisk invasion af Ukraine". Beehive.govt.nz
  103. ^ www.dr.dk hentet 26. april 2022
  104. ^ Forsker om kæmpe våbenbeløb fra USA til Ukraine: En eskalering af konflikten | Seneste nyt | DR hentet 28. april 2022

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Ruslands_invasion_af_Ukraine_2022&oldid=11415612"