Wikipedia:Fremhævet indhold

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Symbolen för utmärkta artiklar.

Fremhævet indhold repræsenterer det bedste, som Wikipedia kan tilbyde. Det fremhævede indhold omfatter artikler, billeder og andre bidrag, der viser det finpudsede resultat af dét samarbejde som skaber Wikipedia.

Alt fremhævet indhold gennemgår en grundig evalueringsproces for at sikre, at det opfylder de højeste standarder og kan tjene som et eksempel der skiller sig ud og præsenterer et emne på bedste vis. En lille gylden stjerne Symbol for fremragende artikler. til højre for en artikels titel, indikerer at siden du besøger er fremragende. Et lille grønt plustegn Symbol for gode artikler. indikerer at den er god.
Der findes desuden et lille blåt rettegn Symbolen for lovende artikler. som indikerer at du besøger en Lovende artikel. Lovende artikler er en individuel brugers vurdering af at en artikel er værd at læse og har en god dækning af artiklens emne. De lovende artikler er således ikke revideret på samme måde som fremragende og gode artikler.

Arbejdet med evaluering koordineres via WikiProjekt Fremhævet indhold.


Fremragende artikler · Gode artikler · Lovende artikler · Anbefalede emner · Fremragende lister · Ugens artikel
Symbol star gold.svg Fremragende artikel
Mandril

Casper & Mandrilaftalen (også kaldet Mandrilaftalen eller Mandrillen) var et dadaistisk og satirisk tv-sketchprogram, der blev produceret af Metronome Productions og sendt i 67 afsnitDR2 i 1999. Holdet bag programmet bestod af komikerne Casper Christensen, Lasse Rimmer, Lars Hjortshøj og Frank Hvam. Programmet er kendt for sine excentriske figurer og absurde indslag og er af flere tv-anmeldere blevet sammenlignet med Monty Pythons Flyvende Cirkus. Programmet var inspireret af britisk humor og er opbygget som et talkshow med værten Casper, der er en fiktionalisering af programmets skaber Casper Christensen og spilles af samme. Værtsfiguren Casper er programmets omdrejningspunkt og opholder sig overvejende ved studiets skrivebord, hvor han mestendels laver satire over den danske mediebranche og interviewer fiktive gæster. Surrealistisk nonsens er et gennemgående træk ved programmets mange indslag. Et eksempel på dette er figuren Broder Salsa, der første gang besøger studiet for at folde store statsledere i tæpper og ved en senere lejlighed sorterer hovedstæder i müsli. Rimmer, Hjortshøj og Hvam spiller en lang række forskellige roller, og programmet havde gæsteoptrædener af flere andre komikere fra det danske standup-miljø, den britiske komiker John Cleese, den danske skuespiller Susse Wold, rapperen Al Agami med flere. Udsendelserne blev produceret på et lille budget og optaget i primitive omgivelser i en garage på Amager. Hvert afsnit varer omtrent en halv time og blev skrevet, optaget, redigeret og udsendt på omkring 14 timer. Programmet havde få seere, blandt andet grundet dets sene sendetid kl. 23:30 og DR2s begrænsede dækning, men blev rost af tv-anmelderne og vandt førsteprisen samt prisen for Årets Underholdning ved TV Prisen-uddelingen i 2000. Programmet opnåede kultstatus, hvilket gav sig udtryk i en række fansider og fanklubber samt storsælgende DVD- og VHS-udgivelser mellem 2002 og 2004. (Læs mere..)

Symbol support vote.svg God artikel
Storebæltsbroen close.jpg

Geoteknik er en ingeniørvidenskab, som undersøger vekselvirkningen mellem menneskeskabte konstruktioner og deres underlag, når disse konstruktioner placeres på eller i naturens jord eller fjeld. Populært kan man beskrive det som videnskaben om, hvordan man stiller tunge ting på jorden uden at de bevæger sig.

Egenskaberne for menneskeskabte konstruktioner som huse, havne, metroer eller broer kan beregnes med ganske stor præcision, idet de forskellige materialers egenskaber (for fx beton, stål, glas og træ) er velkendte, samtidig med at konstruktionens eller bygningens dimensioner er det. Anderledes forholder det sig med egenskaberne for de naturlige materialer, de jordlag eller det fjeld, på hvilket man skal placere konstruktionen. Underlagets egenskaber må først klarlægges ved jordbundsundersøgelser, hvorefter størrelsen og arten af konstruktionens fundamenter kan fastlægges. Geoteknisk rådgivning har til formål at sikre at konstruktionens belastning af underlaget, og dettes belastning af konstruktionen, ikke medfører risiko for at konstruktionen bevæger sig udover det tilladelige efter den er opført. (Læs mere..)


Artículo bueno-blue.svg Lovende artikel

John Archibald Wheeler (9. juli 191113. april 2008) var en amerikansk teoretisk fysiker. Han var hovedansvarlig for at genoplive interessen for generel relativitet i USA efter anden verdenskrig. Wheeler arbejdede med Niels Bohr om at forklare de grundlæggende principper bag nuklear fission. Sammen med Gregory Breit udviklede Wheeler begrebet Breit-Wheeler-processen. Han er bedst kendt for at forbinde udtrykket "sort hul" til objekter med tyngdekraftskollaps, som allerede var forudsagt tidligt i det 20. århundrede, og for at navngive udtrykkene "kvanteskum", "neutronmoderator", "ormehul" og "it from bit" og for hypotesen om " én elektron-universet".

Wheeler fik en doktorgrad på Johns Hopkins University med Karl Herzfeld som vejleder og studerede under Breit og Bohr. I 1939 skrev han sammen med Bohr en serie artikler hvor de med Bohrs dråbemodel forklarede mekanismen ved fission. Under anden verdenskrig arbejdede han i Manhattan Projects Metallurgical Laboratory i Chicago, hvor han hjalp med at designe kernereaktorer, og derefter på Hanford Site i Richland, Washington hvor han hjalp DuPont med at bygge dem. Han tog tilbage til Princeton efter krigen, men vendte tilbage til regeringstjeneste for at hjælpe med at designe og bygge brintbomben i begyndelsen af 1950'erne.

Gennem det meste af sin karriere var Wheeler professor ved Princeton University, hvor han var ansat fra 1938 til han gik på pension i 1976. På Princeton var vejleder for 46 ph.d.-studerende, mere end nogen anden professor i Princetons fysikafdeling. (Læs mere..)

Yellow star, blue check, green plus.svg Anbefalet emne


6 artikler
FA Nordisk religion
Mjollnir.png
GA Nordisk mytologi
GA Nordisk kosmologi
GA Ritualer i nordisk religion
LA Germansk religion
GA Kristendommens indførelse i Norden
 
Emblem-star.svg Ugens artikel
En klump beryllium

Beryllium () er et grundstof med atomnummeret 4. Det skabes gennem stjernenukleosyntese og er et relativt sjældent grundstof i universet. Det er et divalent grundstof, der kun forekommer naturligt i kombination med andre grundstoffer i mineraler. Blandt de ædelstene, som indeholder beryllium, er beryl (med varieteter som akvamarin, heliodor og morganit) og krysoberyl. Som frit grundstof er det et stål-gråt, stærkt, let og skrøbeligt jordalkalimetal.

Beryllium forbedrer mange fysiske egenskaber, når det tilføjes som et legeringselement til aluminium, kobber, jern og nikkel. Værktøj lavet af berylliumkobber-legeringer er stærkt og hårdt og danner ikke gnister, når det rammer en ståloverflade. I strukturelle anvendelser gør kombinationen af høj bøjningsstivhed, termisk stabilitet, varmeledningsevne og lav tæthed berylliummetal til et efterspurgt materiale til komponenter til missiler og rumfart, som i rumfartøjer og satellitter. På grund af dets lave atommasse er beryllium relativt transparent for røntgenstråling og andre former for ioniserende stråling; af den grund er det det mest almindelige vinduesmateriale til røntgenudstyr og eksperimenter indenfor partikelfysik. Beryllium og berylliumoxids høje varmeledningsevne har ført til deres anvendelse indenfor varmehåndtering.

Den kommercielle anvendelse af beryllium kræver brug af passende støvkontrolsudstyr og industrielle kontrolsystemer på alle tidspunkter på grund af beryllium-indeholdende støvs høje toksicitet ved inhalering, som kan forårsage en kronisk livsfarlig allergisk sygdom hos nogle mennesker kaldet berylliose. (Læs mere..)

Norway-sweden2.svg Dagens Skandinaviske artikel (nynorsk)
Tairona-anheng, no i Musée du Louvre.

Tairona var ei gruppe av høvdingsete i regionen i og rundt Sierra Nevada de Santa Marta i dagens Magdalena, Cesar og La Guajira-departement i Colombia i Sør-Amerika. Sivilisasjonen går minst tilbake til det første hundreåret e.Kr., og hadde monaleg demografisk vekst rundt 1000-talet.

Tairona-folket danna den eine av dei to hovudspråkgruppene i den chibchanske språkfamilien, den andre er muisca. Genetiske og arkeologiske funn viser ein relativt tett utbreiing i regionen i det minste frå år 200 f.Kr. Pollendata samla inn i 1980 viser betydeleg avskoging og bruk av kulturplantar som maniok og mais sidan moglegvis 1200 f.Kr. Men busetting av den colombianske karibiske kysten av faste eller halvt bufaste folkegrupper er dokumentert å ha skjedd ca. år 4000 f.Kr. Etnohistoriske data viser at første kontakt med spanjolane vart tolerert av tairona, men innan 1600 e.Kr. hadde det bygd seg opp konfrontasjonar og ein liten del av taironapopulasjonen flytta opp til høgare område i Sierra Nevada de Santa Marta. Denne flukta tillét dei å unngå dei mest negative verknadene av det spanske kolonisystemet gjennom 1600 og 1700-talet. Urfolka kogui, wiwa, arhuacos og cancuamo som bur i området i dag, er trudd å vere direkte etterkommarar av tairona. Les meir …

Image-x-generic.svg Dagens billede


Ruine Aggstein 20180527.jpg
Ruinerne af slottet Aggstein, Wachau, Niederösterreich, Østrig.